
”Vi er Marianne fra Sommerdahl!” sagde en af eleverne da de så de første streger træde frem på gelerne.
Langt fra alle unge har set TV2’s krimiserie ”Sommerdahl” med kriminalteknikeren Marianne, men alle havde indtryk af, at de var meget tæt på virkeligheden, hvor biologiske spor bruges til at udpege en mistænkt.
Jeg har med to klasser på gymnasiet Aabenraa Statsskole fået lov til gratis at prøve forsøgssættene ”Gel Loading Practice MiniLab, M3002” og ”CSI forensics MiniLab, M3005TAE”. Til gelelektroforesen brugte vi MiniOnes elektroforese-system. Begge gange med stor succes.
Med til gelektroforesekittet hører en baggrundshistorie om en person der er fundet død. Analyse af hår, fingeraftryk og DNA gør så, at man skelner imellem tre mistænkte og offeret selv. Jeg undlod at inddrage elementerne med hår og fingeraftryk, og forsøget fungerer fint med DNA-delen alene. Det tog os 90 minutter og vi havde god tid. Har man 45 minutters moduler, kan man opdele forsøget i to ved at have en teori- og pipettetræningsdel og derefter på et senere tidspunkt køre selve gelelektroforesen.
Det ene hold var meget lille og derfor kunne eleverne sidde 2 personer med hver deres egen forsøgsopstilling. Det virkede utroligt godt og på det større hold var grupperne på 4-5 personer og så begyndte der at være folk i grupperne som fik en lidt passiv rolle. Dette gælder for alle gelelektroforesesystemer.
Gel Loading Practice sættet var virkeligt godt. De små kort som eleverne skulle sætte dråber på med mikropipetten, gjorde at eleverne hurtigt og intuitivt lærte at bruge disse pipetter som ellers kan være lidt svære at mestre. Derfor kunne (næsten) alle derefter sætte det røde farvestof ned i træningsgelen. Da de rigtige prøver fra retsgenetiksættet skulle sættes i brøndene mislykkedes det kun for 2 af de i alt 30 elever som alle fik lov til at prøve at sætte en prøve i gelen. De synlige bånd som var resultatet af forsøget, stod meget klart frem og var nemme for eleverne at aflæse.
Når jeg tidligere har kørt gelelektroforeser med 8. klasses besøgselever, har raten af prøver der ikke havnede i gelens brønde været væsentligt større til trods for at det også var blevet trænet med et andet system.
Kittet kan bruges på mange niveauer. Både til 3.g-elever og 8. klasses elever. Til 8.klasses eleverne nøjedes jeg med at fortælle, at vi alle har forskelligt DNA og metoden adskiller DNA-stykker efter størrelse. De regnede så selv lynhurtigt ud at de mindste stykker er dem der når længst i gelen. 3.g-elever får så lidt mere af teorien bag med restriktionsenzymer og DNA’s negative ladning osv.
Den kompakte størrelse på gelerne gør, at eleverne kan være med i hele processen ved selv at støbe gelerne som størkner på 10 minutter. Noget man som lærer ellers normalt har skullet klare i forberedelsesfasen fordi de større geler tager lidt længere tid om at størkne.
Den lille kuffert som alt udstyret havde sin egen plads i, gjorde det nemt og oplagt for eleverne at rydde op efter sig selv. Det gør også at systemet er meget transportabelt og forsøget kan laves i et almindeligt klasseværelse, man skal bare bruge en mikrobølgeovn til at smelte mediet til agarosegelerne.
Alt i alt kan jeg kun anbefale systemet og hvis vi på et tidspunkt skal udskifte vores nuværende udstyr, vil jeg helt klart overveje MiniOne-systemet.
Kaj Sünksen
Biologiunderviser på Aabenraa Statsskole
